Typografi er, af alle designværktøjer, det mest allestedsnærværende og det mest usynlige. Det er det mest fundamentale visuelle element til konstruktion af mening og er uløseligt forbundet med den skriftlige artikulation af sprog. Da dens eksistensberettigelse er at konstruere budskaber i de mest varierende situationer og medier, må paletten af toner og smagsvarianter, som vi kan male med typografi, være lige så uendelig. Det er derfor vigtigt at kende denne mangfoldighed, at skelne mellem dens forskellige arter, toner og intensiteter, så brugen af den ikke kun er korrekt, men også stimulerer læseren. —Teresa Schultz [10-10, 2016]